Sommer!

Discover Sigur Rós!

Fantastisk at Gud har skabt en smuk lille plet på danmarkskortet som Kasted! Sommeren i Kasted er ubeskrivelig! Gyldne marker overalt, duften af korn, blomster og ny asfalt! Alt er så fantastisk!
I Kasted er der en gammel gravhøj oppe på toppen af en mark. Gravhøjen er fredet så landmanden kan ikke pløje den ned, så han har valgt er gøre noget godt ud af den - han har gjort det muligt for os at komme derop og nyde udsigten. Deroppe er der udsigt ud over hele den nordlige del af Århus og ud over Hinnerup og landet bag.
Jeg tog derop igår for at slappe af, godt nok var højen optaget af et kærestepar (sjovt nok), så jeg gik lidt væk og lagde mig i det bløde og varme halm og lod tankerne flyve mens jeg røg en cigarret. Men jeg lå der og kiggede op i himlen, kunne jeg se flokke af fugle flyve væk. Det var et trist syn, for nu var man klar over at der var et skridt mindre til den grå og sorte vinter. Jeg kom til at tænke på hvor nedern det ville blive. Jeg skodede min smøg og lagde mig tilbage i halmen. Jeg tænkte på det forgangne år på en efterskole som har givet mig mit livs bedste år og mit livs bedste oplevelser. Endnu en flok fugle kom flyvende hen over himlen, og den samme tanke som før, vendte tilbage, men jeg kom i tanke om de smukke dage hvor solen skinner, selvom det er koldt, hvor man kan nyde det gode vejr midt i noget lort! Hvem bestemmer over ens liv? Det gør man kun selv, og det er op til en selv om man vil have et godt eller dårligt liv! Det kommer kun an på hvordan man ser på det!

Men Kasted Gravhøj, eller som det også hedder; Revelhøj, er det mest fantastiske sted jeg kender til om sommeren i solop- eller -nedgange. Hvis jeg ikke har penge til en dyr middag på en eller anden mega gal restaurant et dyrt sted i den dyre verden, ville jeg fri til min kæreste på Revelhøj når den tid kommer!
Jeg siger jer, hvis i har det bare en lille smugle dårligt, eller trænger til at rydde op i tankerne, så tag op på Revelhøjen engang hvor der er skyfrit og dejligt! Der er ikke noget bedre!


/Jacob Hammer Thuesen

Off-pist, OH YEAH!

Torsdag:
Torsdag stod i kamikazi'ens tegn. Mig, Peter Rasmussen, Nikolaj Grove og Peter Miles tog en off-pist mellem træer. Pisten var nogle steder ikke bredere end 1 meter og den var fyldt med humpler og bakker. Det er det fedeste jeg nogensinde har oplevet. Adrenalinen pumper i blodet, nervøsiteten og angsten fylder en mens man tonser ned mellem træer som nogen gange kommer alt alt alt for tæt på ens hoved. "Hvor er hjelmen, Thuesen" Det er et godt spørgsmål, måske der i udlejningen.. Jeg formåede at vælte et par gange, men det var ikke alvorligt. For det meste var jeg langt foran de 3 andre og stod tit og ventede på dem. Nogen gange havde jeg så meget fart på at jeg blev nødt til at nærmest ligge mig ned for at have kroppens tyngdepunkt så lavt som overhovedet muligt for at undgå at vælte. Det er så fedt at have så meget kontrol over skiene at man nærmest bare kan det hele.
Senere lokkede de mig ned ad den sorte pist som jeg tog igår. denne her gang gjorde jeg det helt uden at vælte og jeg kom før ned end peter miles som har stået på ski før. Vi tog også den sorte off-pist som var endnu mere stejl, men endnu mere bred. Det gik også super. Jeg er virkelig blevet god til det der med alpinski - det er lige mig!
Den sorte pist - nåleøjet - som den hedder, tog jeg flere gange idag, og i forlængelse tog jeg også den sorte off-pist. JEG ELSKER DET! ! !

Hytte 4 skal stå for noget underholdning i aften, det bliver spændende at se hvad det ender med.. Mon folk vil grine?...

Det fede ved hytte 4 er at vi bare griner hele tiden!

Overmodig?

Onsdag:
Morgenen startede med at jeg ikke kunne finde den skijakke som jeg fik så venligt udlånt af en ven. Den var pist væk, og mit liftkort lå i jakken. Heldigvis var der en flink fyr - Anders Rasmussen - som lånte mig hans windbraker. Vi fik annulleret det gamle liftkort og fik lavet et nyt. Jeg kom alt for sent til skiskole. Jeg farede rundt på pisterne for at finde mit kære hold, og da jeg endelig fandt dem, var de så småt ved at være færdige, så jeg kørte forbi. Min holdlærer sagde til mig at jeg skulle hoppe på et andet hold, så det gjorde jeg. Alt det som vi lærte den dag, kunne jeg i forvejen. Jeg havde lært det af mig selv, og ved at se på andre. Det er fantastisk skræmmende at man lærer at stå på alpinski på kun 2 dage. Stoleliften var blevet åbnet, solen skinnede og den længste pist på 1,7 km lå foran mig. Livet er: alpinski, solskin, Theresa, og franskbrød med peanutbutter! Jeg tonsede ned ad pisten. Da jeg kom til enden mødte jeg nogle DE'er som fik lokket mig med ud på den sorte pist. Vi tog stoleliften op, og kørte lidt ned ad en lille bakke. Pludselig forsvandt bakken foran mig, og så kunne jeg stå på mine slatne, rystende ben og se ned ad en bakke som skræmte mig fra vid og sans. Jeg var på det tidspunkt et sted som man på engelsk kalder: "The Point of No Return". Jeg blev nødt til at tage bakken. Bakken var 5-6 meter bred og 100 meter lang tror jeg. Pga. den var så smal, kunne jeg bare ikke nå at vende skiene og bremse. Jeg væltede mindst tres gange ned ad den. Men da jeg kom ned for enden og så op ad bakken tænkte jeg: "Hold da fest, Jacob, du har hundme taget den sorte!" min ben og hænder rystede af adrenalin. Det var noget af det vildeste der er sket! Jeg tog ikke den sorte mere den dag.

Shalom Slalom - eller styrtløb??

Tirsdag:
Dagen startede med store forventninger med det alpine. Vejret var lidt overskyet, og der var lidt sne. Alan var blevet flink og lærte os en hel masse om at dreje, bremse og hvordan man skulle opføre sig på pisterne. Det var tydeligt at det var slalomski han var vant til at undervise i. Som alt overvejende hovedregel starter jeg langsomt ud, men i dette tilfælde kom jeg meget hurtigt fremad. Jeg lærte det hele meget hurtigt og fik med tiden kontrol over skiene..

1½ times skiskole forsvandt hurtigt ned over pisterne og derefter var der frit slag helt til klokken 17. Jeg kørte kun på de grønne og blå bakker..
Efter vi havde været hjemme i hytterne og spise lidt aftensmad, kunne man tage på aftenski hvis det var det man ville. Der var en bane der var lyst op - en rød - så jeg var en smule spændt og lidt skræmt, for den var rimelig stejl. Jeg tog T-liften op og stod og kiggede ned over pisten. Jeg kunne ikke se enden på den, kun lige hen over en lille bakketop, hvorefter det gik NEDAD! Jeg formåede at få så meget fart på at jeg ikke kunne stoppe og kørte lige ind i en lygtepæl. Heldigvis var den beklædt med bløde puder, så jeg kom slet ikke til skade. Jeg blev rimelig forskrækket, og jeg tog det stille og uroligt ned ad resten af pisten.
- Jeg har taget den røde pist - pisten lige før den sorte.

T.N.T Dynamite!

Jeg har ikke så meget at sige i dag, fordi det har været begrænset hvor meget der lige er sket. Men her er et kort resumé..:

Efter en god nats søvn, har en lille engel ændret min holdning til langrend. Det gik super godt idag på en lille tur på 3-4 km. Jeg væltede godt nok et par gange, men det betød ikke noget for JEG ROCKS TIL LANGREND!
Vi fik afleveret vores ski og skistøvler, og fik et par tunge aluminiums-slalomski udleveret samt et par varme skistøvler. Jeg ser frem til dagen i morgen hvor det KUN går ned ad bakke, bogstaveligt, og billedligt - måske op ad bakke.

Så vil jeg lige slutte af med at sige: Det fede ved vores hytte er bare at vi griner hele tiden!

Langrend - BRÆND!!!! >:(

Fra venstre mod højre: Miles, Fredrik, Peter razz, Chris, Andreas, Grove og Vester
Christian Vester på langrenderen...!
Hytte 4 (Stavenes)
URGE!!!!!

Det hele startede med at jeg vågnede i et 50 grader varmt værelse. Da vi gik i seng var der – 1000 grader på vores værelse. Vandet i toilettet var frossen, og der var is i håndvasken. Håndvasken dryppede en smule, så der var også is på gulvet. Jeg skulle sådan skide, så jeg tog chancen og satte mig ned på brættet. Jeg sad der i 0.5 sek hvorefter jeg fløj op som en skoldet skid, med forfrosne balder.
Hele hytten var frossen. Peter Rasmussen og jeg kunne ikke mærke vores fødder hele aftenen, så vi begyndte at varme dem over komfuret. Vi tændte alle 4 varmeplader, ovnen, samtlige el-radiatorer. Da vi så også tændte fjernsynet, gik der 5 minutter og så røg der en sikring. Vi frøs, og lyset var gået. Heldigvis var der nogen der kunne fikse det. Det var nice!
Vi gik i seng klokken …?... Peter Miles, Fredrik Schmidt og jeg sov på samme værelse, som var det eneste værelse der ikke var varmet bare en smule op. Radiatoren virkede ikke. Vi faldt hurtigt i søvn efter en lang rejse fra Danmark til Norge. Klokken 6 vågnede jeg badet i sved, el-radiatoren var begyndt at virke over natten, så værelset var forvandlet til en keramikovn. Jeg var gået i seng med 2 par skisokker, et par skiunderbukser og 2 skiundertrøjer. Jeg var for træt til at rejse mig op i sengen og strække min arm 40 centimeter for at åbne vinduet, så jeg flåede mit skiundertøj af og sov videre uden dyne på.
Vi stod alle op klokken 7:15. Vi gik straks i gang med at spise morn’maij, og derefter smurte vi madpakker til turen. 1½ time efter var vi klar til langrend.

Langrend er den form for skisport der bare skal slettes fra verdens liste over skisporter! Jeg hader det! Det er ufatteligt hårdt og det gør mega nas at vælte fordi skiene sidder fast på ens fødder, så knæene bliver vredet rundt i alle mulige retninger. Vores skiinstruktør, Alan, er en af de skiinstruktører som bare tror de kan det hele. Den første dag på skiskole, lærte vi ikke en skid. Vi brugte ikke skistavene som man normalt plejer at bruge når man bevæger sig på langrendski, men dem sagde han at vi skulle stille i jorden. Det eneste vi lavede den dag var at bruge uendelige mange kræfter på at komme op af en bakke (tog 5 minutter, bakken var 7 meter høj) og derefter nyde 10 sekunder hvor man glider ned ad bakken. På et tidspunkt da jeg kom op af bakken forpustet, trådte jeg den ene ski hen over den anden og væltede lang som jeg var lige ned foran ALAN. "Hva' øh, hvad laver du dernede? Tilbeder du de store sneguder?" Da blev jeg sur, men det ødelagde ikke dagen.

WOW!! Man må yde for at nyde?... Tja.. Måske, men det her var bare for langt ude!

Nu står det sådan til at langrend ski er nogle meget tynde og en smule lange i det. Mine fødder er brede og det betyder at jeg konstant vrider om og vælter. I dag, søndag, har vi igen været på skiskole hvor vi kørte rundt i landskabet. På et tidspunkt spurgte Alan om vi ikke skulle tage en tur i skoven. Der var ingen der svarede, så han tog det som vi mente som et nej, som et ja. Den uberørte sne inde mellem de lave træer var 1½ meter dyb, og det var noget værre bøvl at langrende i. Vi skulle op på en bakke og glide ned igen, præcis som dagen før, men denne gang i 1½ - 2 meter dyb sne. Jeg kæmpede en brav kamp op af bakken, og blev en smule stolt af mig selv, men da jeg så så hvor langt der var ned, blev jeg særdeles negativ, det var en bakke på 4 meter, en meget stejl bakke. Jeg gled ned af den. Én gang nåede jeg at komme ned af den bakke, resten af tiden lå jeg og væltede rundt i den dybe sne med de nådesløse ski suget fast på mine stakkels fødder. Når man trådte i sneen, synkede skiene 30 cm ned i sneen, derefter gled bagenden af skien bagud under sneen, og det gjorde at jeg ikke kunne løfte skiene op igen. Jeg var så tæt på at sætte ild de skide ski! Og prikken over i'et kommer nu: Endnu en utrolig dum kommentar fra den dejlige Alan: Hva' øh, ligger du godt dernede?!?.. Jeg kunne mærke at der gik ild i mine øjne og jeg fik sådan lyst til at gå op og proppe mine ski op i nummeren på ham.
Heldigvis varede undervisningen idag kun 2 timer. Så det var bare super duper!

Udover alt det med langrend, er turen vildt hyggelig! I går aftes sad vi ved kaffebordet og spiste kage og drak varm kakao. Vi har det virkelig hyggeligt i hytten, og der er masser af god stemning!
OG...!

På shell-tanken i Hovden er det stadig muligt at købe sodavanden, URGE!, som er den drik mange af os i hytten kender fra vores barndom. Af en eller anden mærkelig og ukendt grund blev URGE! sat af hylderne i det danske supermarked for alt for længe siden. Hovden kører stilen og sælger visdomsdrikken nr. 1 og det er fantastisk! Dog er det kun i 0,5 liters flasker. Tak for det nostalgiske øjeblik da jeg smagte URGE! for første gang i lange tider!

Hytte 4 (Stavenes) består af: Andreas, Vester, Chris, Grove, Peter Razz, Miles, Fredrik (Krede) og Thuesen.

Jazz, kaffe og lugten af ny avis

Weekender er det bedste jeg ved når man står op og der er rundstykker på bordet, kaffe på kanden, jazz i højtalerne og faderen som sidder og læser den nye avis som dufter godt af tryk-sværte. Disse morgener forekommer alt alt alt for sjældent! Når jeg flytter hjemmefra vil jeg købe en eller anden som kan hente rundstykker, lave kaffe og putte noget Miles Davis eller NHØP på pladeafspilleren.. Det er bare det bedste jeg ved!