Langrend - BRÆND!!!! >:(

Fra venstre mod højre: Miles, Fredrik, Peter razz, Chris, Andreas, Grove og Vester
Christian Vester på langrenderen...!
Hytte 4 (Stavenes)
URGE!!!!!

Det hele startede med at jeg vågnede i et 50 grader varmt værelse. Da vi gik i seng var der – 1000 grader på vores værelse. Vandet i toilettet var frossen, og der var is i håndvasken. Håndvasken dryppede en smule, så der var også is på gulvet. Jeg skulle sådan skide, så jeg tog chancen og satte mig ned på brættet. Jeg sad der i 0.5 sek hvorefter jeg fløj op som en skoldet skid, med forfrosne balder.
Hele hytten var frossen. Peter Rasmussen og jeg kunne ikke mærke vores fødder hele aftenen, så vi begyndte at varme dem over komfuret. Vi tændte alle 4 varmeplader, ovnen, samtlige el-radiatorer. Da vi så også tændte fjernsynet, gik der 5 minutter og så røg der en sikring. Vi frøs, og lyset var gået. Heldigvis var der nogen der kunne fikse det. Det var nice!
Vi gik i seng klokken …?... Peter Miles, Fredrik Schmidt og jeg sov på samme værelse, som var det eneste værelse der ikke var varmet bare en smule op. Radiatoren virkede ikke. Vi faldt hurtigt i søvn efter en lang rejse fra Danmark til Norge. Klokken 6 vågnede jeg badet i sved, el-radiatoren var begyndt at virke over natten, så værelset var forvandlet til en keramikovn. Jeg var gået i seng med 2 par skisokker, et par skiunderbukser og 2 skiundertrøjer. Jeg var for træt til at rejse mig op i sengen og strække min arm 40 centimeter for at åbne vinduet, så jeg flåede mit skiundertøj af og sov videre uden dyne på.
Vi stod alle op klokken 7:15. Vi gik straks i gang med at spise morn’maij, og derefter smurte vi madpakker til turen. 1½ time efter var vi klar til langrend.

Langrend er den form for skisport der bare skal slettes fra verdens liste over skisporter! Jeg hader det! Det er ufatteligt hårdt og det gør mega nas at vælte fordi skiene sidder fast på ens fødder, så knæene bliver vredet rundt i alle mulige retninger. Vores skiinstruktør, Alan, er en af de skiinstruktører som bare tror de kan det hele. Den første dag på skiskole, lærte vi ikke en skid. Vi brugte ikke skistavene som man normalt plejer at bruge når man bevæger sig på langrendski, men dem sagde han at vi skulle stille i jorden. Det eneste vi lavede den dag var at bruge uendelige mange kræfter på at komme op af en bakke (tog 5 minutter, bakken var 7 meter høj) og derefter nyde 10 sekunder hvor man glider ned ad bakken. På et tidspunkt da jeg kom op af bakken forpustet, trådte jeg den ene ski hen over den anden og væltede lang som jeg var lige ned foran ALAN. "Hva' øh, hvad laver du dernede? Tilbeder du de store sneguder?" Da blev jeg sur, men det ødelagde ikke dagen.

WOW!! Man må yde for at nyde?... Tja.. Måske, men det her var bare for langt ude!

Nu står det sådan til at langrend ski er nogle meget tynde og en smule lange i det. Mine fødder er brede og det betyder at jeg konstant vrider om og vælter. I dag, søndag, har vi igen været på skiskole hvor vi kørte rundt i landskabet. På et tidspunkt spurgte Alan om vi ikke skulle tage en tur i skoven. Der var ingen der svarede, så han tog det som vi mente som et nej, som et ja. Den uberørte sne inde mellem de lave træer var 1½ meter dyb, og det var noget værre bøvl at langrende i. Vi skulle op på en bakke og glide ned igen, præcis som dagen før, men denne gang i 1½ - 2 meter dyb sne. Jeg kæmpede en brav kamp op af bakken, og blev en smule stolt af mig selv, men da jeg så så hvor langt der var ned, blev jeg særdeles negativ, det var en bakke på 4 meter, en meget stejl bakke. Jeg gled ned af den. Én gang nåede jeg at komme ned af den bakke, resten af tiden lå jeg og væltede rundt i den dybe sne med de nådesløse ski suget fast på mine stakkels fødder. Når man trådte i sneen, synkede skiene 30 cm ned i sneen, derefter gled bagenden af skien bagud under sneen, og det gjorde at jeg ikke kunne løfte skiene op igen. Jeg var så tæt på at sætte ild de skide ski! Og prikken over i'et kommer nu: Endnu en utrolig dum kommentar fra den dejlige Alan: Hva' øh, ligger du godt dernede?!?.. Jeg kunne mærke at der gik ild i mine øjne og jeg fik sådan lyst til at gå op og proppe mine ski op i nummeren på ham.
Heldigvis varede undervisningen idag kun 2 timer. Så det var bare super duper!

Udover alt det med langrend, er turen vildt hyggelig! I går aftes sad vi ved kaffebordet og spiste kage og drak varm kakao. Vi har det virkelig hyggeligt i hytten, og der er masser af god stemning!
OG...!

På shell-tanken i Hovden er det stadig muligt at købe sodavanden, URGE!, som er den drik mange af os i hytten kender fra vores barndom. Af en eller anden mærkelig og ukendt grund blev URGE! sat af hylderne i det danske supermarked for alt for længe siden. Hovden kører stilen og sælger visdomsdrikken nr. 1 og det er fantastisk! Dog er det kun i 0,5 liters flasker. Tak for det nostalgiske øjeblik da jeg smagte URGE! for første gang i lange tider!

Hytte 4 (Stavenes) består af: Andreas, Vester, Chris, Grove, Peter Razz, Miles, Fredrik (Krede) og Thuesen.